Hydrering og væskestrategi handler om at afstemme det, du drikker, med den træning, du gennemfører. Den samme fyldte drikkedunk passer ikke til alle pas, fordi svedtabet og mulighederne for at drikke varierer. Med dine egne målinger kan du tilpasse mængden og vælge, hvad der skal i flasken.
Hvordan måler du dit væsketab under træning?
Sved på trøjen fortæller ikke præcist, hvor meget væske du har mistet. Noget fordamper, mens andet bliver siddende i tøjet eller drypper på gulvet. To personer kan derfor afslutte samme træningspas med meget forskellige væsketab. Dit eget tab ændrer sig også fra en rolig tur til et hårdt pas indendørs. Hydrering og Væskestrategi
kan du derfor tilpasse efter belastningen og forholdene under det enkelte pas.
Team Danmark beskriver en væsketest, hvor du sammenholder kropsvægten før og efter træning med træningstiden og den mængde, du har drukket. Vægten alene fortæller ikke hele historien, fordi væsken fra flasken allerede indgår i din vægt efter passet. Har du været på toilettet undervejs, påvirker det også regnestykket. Målingen giver et praktisk skøn over væsketabet under de forhold, du trænede under.
Vej dig under så ens betingelser som muligt, helst uden vådt træningstøj, og tør sveden af før vejningen bagefter. Den samme vægt på et fast underlag giver et bedre sammenligningsgrundlag end en badevægt, du flytter fra fliser til et blødt gulvtæppe. Notér også, hvor meget du faktisk har drukket. En tom flaske tæller ikke som indtaget væske, hvis du har hældt noget af indholdet over hovedet.
Gentag målingen på træningspas, der ligner hinanden, før du bruger resultatet til at planlægge en konkurrencedag. Et enkelt pas med usædvanligt mange pauser er et spinkelt grundlag for at beregne væske til et sammenhængende løb. Resultater fra forskellige træningsformer hører derfor til hver for sig i dine noter. På cyklen ændrer fartvinden din oplevelse af sveden, mens en indendørs træningstime kan efterlade tøjet gennemblødt, selv om varigheden er den samme.
Hydrering under træning uden at presse væsken ned
Et målt svedtab betyder ikke, at du skal drikke præcis samme mængde under næste træningspas. Drikkemuligheder og mavens tolerance sætter praktiske rammer. Du kan have plads til flere flasker på cyklen og stadig have svært ved at drikke den planlagte mængde, når intensiteten stiger. Under et løb kan der være langt mellem depoterne, og ved en teknisk øvelse kan begge hænder være optaget.
For meget væske er heller ikke et mål. Undgå overhydrering, og lad være med at tvinge store mængder ned for at nå et bestemt tal. Hvis planen kræver, at du konstant drikker uden tørst og med en skvulpende mave, skal du justere den. Markeringerne på drikkedunken viser mængden, men flasken behøver ikke være tom ved et bestemt punkt på ruten.
Placér dine drikkepauser dér, hvor du faktisk kan holde dem. Under intervaltræning passer en kort pause bedre end afslutningen af et hårdt arbejdsinterval. Ved løb med depoter afhænger behovet for en egen flaske blandt andet af afstanden mellem dem. Prøv at drikke af den type kop eller flaske, du forventer at møde, mens du bevæger dig i træningstempo.
Efter passet kan du notere, om du fulgte planen, og hvad der eventuelt forhindrede det. Der er forskel på at løbe tør for væske og at komme hjem med en fuld flaske, fordi mundstykket var besværligt. Et samlet væsketal viser heller ikke, om du drak jævnt undervejs eller først fik drukket tæt på mål. Noter om, hvor på ruten du drak, og hvordan maven reagerede, forklarer forskellen mellem ellers sammenlignelige træningspas.
Valget mellem vand og sportsdrik
Vand rækker ved let til moderat træning. Sportsdrik skal derfor ikke med, hver gang du tager træningstøjet på. Valget afhænger blandt andet af, om drikken også skal levere kulhydrat undervejs. Vand og kulhydratholdig sportsdrik giver begge væske, men kun den sidste giver også energi. Smagen alene fortæller ikke, hvor meget energi der er i flasken.
Ved hård træning, som varer mere end 1–1½ time, eller ved store svedtab er sportsdrik værd at overveje. Tidsangivelsen er ikke en skarp grænse, hvor du pludselig skal skifte flaskens indhold. Måltidet inden træning og det, du spiser undervejs, har også betydning. Hvis du allerede får kulhydrat fra anden forplejning, skal du tælle drikkens bidrag med i den samlede mængde.
Følg blandingsvejledningen, og mål pulveret af til den angivne mængde vand. En ekstra stor skefuld giver mere smag, men ændrer også koncentrationen. Drikken bliver mindre behagelig at indtage under hårdt arbejde. Fylder du flasken halvt op ved et depot og tilsætter pulver til en fuld flaske, får du en anden blanding end den, du har afprøvet hjemme.
En elektrolytdrik og en drik med kulhydrat er ikke nødvendigvis det samme. Betegnelsen på forsiden fortæller ikke altid nok om indholdet; næringsdeklarationen viser, om drikken indeholder energi. Afprøv din valgte blanding under et almindeligt træningspas med tilsvarende intensitet. Smagen opleves anderledes efter længere tids brug, og en flaske, der er nem at åbne i køkkenet, er besværlig at håndtere under løb. En drik, du kun kan lide i den første mundfuld, står urørt resten af turen.
Væskestrategi efter træning og frem mod næste pas
Efter træning hjælper vejningen fra din væsketest dig med at vurdere, hvor meget væske du har mistet. Ved et målt vægttab bruger du omkring 1,5 liter væske pr. tabt kilo som praktisk rettesnor efter passet. Det er en samlet mængde over de efterfølgende timer, ikke en portion, du skal drikke straks ved omklædningsskabet. Hvor målrettet din plan skal være, afhænger af, hvor kort tid der er til næste træningspas.
Fordel væsken over timerne efter træning, så den passer sammen med dit måltid og resten af dagens drikke. Salt fra mad eller drikke kan også indgå i genopfyldningen efter et større svedtab. Behovet for salt i drikken afhænger derfor af, hvad du spiser samtidig. Et almindeligt måltid med salt og vand til giver et andet udgangspunkt end en lang hjemtur, hvor du kun har noget at drikke.
Mindre vandladning end normalt og mørkere urin end sædvanligt peger på, at du mangler væske. Farven alene beviser det ikke. Sammenlign med dit normale mønster, og hold tegnene op mod dine målinger fra træningen. Et enkelt toiletbesøg giver et øjebliksbillede, mens dine noter viser, om du gentagne gange kommer hjem med et større vægttab efter den samme type træning.
Skal du træne igen senere, så notér også, hvad du drak og spiste mellem passene. Ellers er det svært at skelne mellem en plan, der ikke passede til behovet, og en plan, du ikke fik fulgt. Korte, konkrete noter er nok. Tidspunktet for måltidet og den mængde, du faktisk drak, bruger du mere, når du pakker til næste træningsdag, end en bemærkning om, at du drak meget.
