Mange løbere kender det. Formen stiger, kilometerne vokser, og så melder knæet, akillessenen eller skinnebenet sig. Overbelastning er en af de hyppigste grunde til, at motionister må holde pause fra løbet, og i løbeklubben og på sociale medier florerer rådene om, hvad der får kroppen hurtigere i gang igen. Her dukker også stoffer op som TB-500
. Det omtales i nogle miljøer, men er et forskningsstof og ikke et godkendt lægemiddel. Man bør være meget varsom med det.
Hvorfor overbelastning opstår
Sener, muskler og knogler tilpasser sig belastning i forskelligt tempo. Musklerne følger hurtigt med, mens sener og knogler bruger længere tid. Det er den klassiske fælde: Pulsen og lungerne siger, at man kan mere, men bindevævet er ikke klar. De hyppigste årsager er for hurtig stigning i distance eller intensitet, for lidt hvile, nye sko eller nyt underlag og for ensidigt løb uden styrketræning.
Tegnene er ofte snigende. Stivhed om morgenen, en lokal ømhed, der forsvinder ved opvarmning, men vender tilbage efter løbet, eller smerte ved bestemte bevægelser. Det er her, man har mest at vinde ved at skrue ned.
De restitutionsmidler, der faktisk virker
Det kedelige svar er også det mest solide. Søvn, tilstrækkelig mad og planlagte hviledage gør størstedelen af arbejdet. Protein og kulhydrater efter hårde pas hjælper kroppen med at genopbygge, og væske og salt kan hjælpe, især i varmen.
Styrketræning er et af de bedste værktøjer mod overbelastning. Øvelser til lægge, baller og hofter gør kroppen mere robust. Til sener som akillessenen er langsomme, tunge øvelser ofte kernen i behandlingen, og en fysioterapeut kan tilrettelægge forløbet. Foam rolling, udstrækning og massage kan føles godt, men dokumentationen for, at de forebygger skader, er begrænset.
Hvad med peptider og andre genveje
Løbere hører om mange hurtige løsninger. Stoffer som BPC-157 er blevet omtalt som midler mod sene- og muskelskader, og det samme gælder det beslægtede stof, der bygger på kroppens eget thymosin beta-4. Størstedelen af viden stammer imidlertid fra dyreforsøg. Der findes ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de virker eller er sikre hos mennesker, og de er ikke godkendt som lægemidler. Kvaliteten af det, der sælges online, kan variere, og indholdet svarer ikke altid til det, der står på emballagen.
Dertil kommer et forhold, som konkurrenceløbere skal kende. Begge stoffer står på WADA’s forbudsliste. Det kan få betydning, hvis man deltager i løb med dopingkontrol, og en overtrædelse kan koste en karantæne. At man ikke vidste det, fritager ikke for ansvar. Spørgsmål om doping kan stilles til Anti Doping Danmark, og spørgsmål om lovligheden af et stof kan man rette til Lægemiddelstyrelsen eller sin læge.
Hvornår skal du til læge eller fysioterapeut
Smerte, der varer mere end et par uger, er ikke noget, man løber væk fra. Det samme gælder smerte i hvile eller om natten, hævelse, følelsesløshed eller en fornemmelse af, at noget giver efter. Så er det tid til en vurdering.
En læge eller fysioterapeut kan afgøre, om der er tale om en senebetændelse, en stressreaktion i knoglen eller noget helt tredje. Det er vigtigt, fordi behandlingen er forskellig. En stressreaktion i knoglen kræver aflastning, mens en seneskade ofte behandles med gradvis stigende belastning.
En enkel plan til at komme godt videre
Vend tilbage i trin. Gå fra løb til gang, hvis det er nødvendigt, og lad smerten være dit kompas. Let ubehag, der aftager hurtigt, er ofte i orden, mens skarp eller tiltagende smerte er et signal om at bremse.
Øg derefter belastningen langsomt, og ret dig efter kroppens signaler frem for et stift skema. Hold et par ugentlige styrkepas, spis og sov godt, og vælg sko, der passer til din løbestil. Skift gerne underlag, så ikke alle kilometer går på hård asfalt.