open


Cystisk Fibrose Foreningen

Løb for børn og voksne med cystisk fibrose.

Cystisk fibrose er en medfødt og livstruende sygdom, som påvirker flere af kroppens organer og udvikler sig gennem hele livet. Flere får på et tidspunkt brug for en organtransplantation for at overleve.

Børn og voksne med cystisk fibrose bruger 1-2 timer om dagen på livsnødvendige behandlinger foruden indlæggelser og månedlige hospitalskontroller. Der er stor forskel på sygdommens grad og udvikling hos den enkelte, men fælles for alle er, at de kæmper hver dag og håber på, at forskerne finder løsningen, der kan kurere eller stoppe sygdommen.

I dag er det kun halvdelen af alle med cystisk fibrose, som bliver mere end 43 år, men der sker hele tiden fremskridt i forskningen, og der er håb om, at de nye generationer, der vokser op, lever endnu længere.

Når du løber for Cystisk Fibrose Foreningen, støtter du også forskning i cystisk fibrose, og du bidrager til at skabe bedre liv for børn og voksne med cystisk fibrose.

Så find løbeskoene frem og løb med os.

Løb for denne sag

Cystisk Fibrose Foreningen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Tlf. 43 71 43 44
Mail: info@cff.dk

Din støtte har stor betydning

Cystisk Fibrose Foreningen arbejder for at yde støtte til børn og voksne med cystisk fibrose og deres familier, og vi kæmper for, at alle med cystisk fibrose tilbydes den mest velegnede behandling og de bedst mulige vilkår.

Forskning er nøglen til bedre behandling og dermed bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose. Derfor støtter foreningen hvert år forskning i cystisk fibrose.

Det kan udelukkende lade sig gøre takket være støtte fra fonde, virksomheder og private donorer. Din støtte har derfor stor betydning.

YOU RUN er et velgørenhedsløb, hvor du som enkeltperson, hold eller virksomhed starter en onlineindsamling for din sag, og løber enten 5 km, 10 km eller halvmaraton på en rundstrækning omkring Københavns Inderhavn den 30. april 2017.

Det er nemt at tilmelde sig YOU RUN og lave din egen indsamling. Sådan gør du:

YOU RUN Copenhagen YOU RUN Copenhagen Løb for denne sag