open

For virksomheder

Snør skoene i en god sags tjeneste

Der er kun èn ting, der overgår glæden ved at give. Det er, når man gør det i fællesskab. YOU RUN er måske Danmarks mest givende motionsløb, hvor man løber for en god sag, som man selv vælger. Deltager man som virksomhed er gevinsterne mange: udover at styrke internt og eksternt, sikrer man god storytelling og får flere bolde til sin CSR politik. For virksomheder betyder det i al sin enkelhed, at YOU RUN danner rammen for at kunne styrke relationer på alle niveauer. At være sammen om at løbe for en vigtig sag skaber værdi, motivation og team-ånd på tværs af medarbejdere og ledelse, samarbejdspartnere, og hvorfor ikke jeres kunder, leverandører, deres familier og venner.
YOU RUN vil være Danmarks smukkeste indsamlingsløb. Ruten er i hjertet af København, hvor vi løber rundt om Inderhavnen med dens arkitektoniske fremspring og fabelagtige udsigt. Alt imens man får styrket sin virksomheds ansvarligheds profil, sit motionstal og sine forretningsrelationer. For ikke at tale om sit helt eget glædes-niveau allerede fra starten af forberedelserne.
Er I allerede nu klar til høre mere, så kontakt os på hold@youruncopenhagen.dk

Downloads


YOU RUN Magasinet #1
Oplev YOU RUN Magasin fra vores seneste løb (2016) med eksempler på den eksponering vi kan tilbyde virksomhedshold og sponsorer.