open

YOU RUN Persondatapolitik

Persondatapolitik

Ved at benytte youruncopenhagen.dk accepterer du, at vi behandler dine personoplysninger i henhold til denne persondatapolitik. Youruncopenhagen.dk respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, som du giver på hjemmesiden. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af dine personlige oplysninger.

Hvis du ikke kan acceptere datapolitikken, bedes du undlade at benytte denne hjemmeside.

Personoplysninger

Personlige oplysninger dækker alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, herunder, men ikke begrænset til, for- og efternavn, alder, køn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse, mobilnummer eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads.

Hvilke personoplysninger indsamler og behandler vi?

Du kan tilgå hjemmesiden uden at fortælle os, hvem du er eller give personlige oplysninger om dig selv. Youruncopenhagen.dk har dog brug for visse personoplysninger for at kunne handle med dig og levere nyheder og andre tjenester til dig.

Youruncopenhagen.dk indsamler og behandler oplysninger om dig, når du afgiver disse i forbindelse med, at du opretter eller foretager ændringer på din konto (løbsregistrering) hos os og hos vores samarbejdspartnere Ultimate Sports Service ApS (løbsregistrering) og BetterNow WorldWide Aps (oprettelse af online indsamling)

Youruncopenhagen.dk indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige (f.eks. emailadresse eller privat adresse) for at levere den ydelse, du efterspørger.

Registrering af personoplysninger og personhenførbare oplysninger er nødvendige for at kunne analysere, hvordan du bruger youruncopenhagen.dk via f.eks. Google Analytics.

Youruncopenhagen.dk indsamler ikke personhenførbare oplysninger om dig fra tredjemand. Youruncopenhagen.dk opbevarer ikke informationer om betalingsmidler, f.eks. kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende.

Hvem videregiver vi personoplysninger til?

For at kunne videreudvikle og forbedre youruncopenhagen.dk fører vi statistik over, hvordan du bruger hjemmesiden. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, f.eks. til at se hvilke sider og browsere, du bruger mest.

Youruncopenhagen.dk anvender Google Analytics til indsamling af besøgsstatistik og videregiver i den forbindelse IP-adresser til Google. Google kan også videregive informationerne til tredjepart, hvor loven kræver dette, eller til tredjepart, som udfører opgaver for dem.

Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mail adresse. E-mail adressen videregives ikke til andre.

Bortset fra i ovenstående tilfælde, videregiver youruncopenhagen.dk ikke data om din brug af hjemmesiden.

Hvor lagres dine personoplysninger?

Personoplysningerne lagres på servere i Danmark. Nogle personoplysninger administreres af en tredjemand (databehandler), som opbevarer og behandler personoplysninger på youruncopenhagen.dk’s vegne i henhold til denne datapolitik og den gældende lovgivning om beskyttelse af persondata. Vi opbevarer kun personoplysningerne, så længe det er nødvendigt i forhold til de oplyste formål ovenfor.

Adgang til oplysninger

Du kan altid ændre i dine kontooplysninger og interesseområder ved at tilgå din konto hos Ultimate Sports Service og BetterNow WorldWide. Du kan altid framelde dig nyhedsbreve ved framelding direkte i nyhedsbrevet. Du kan få oplyst, hvilke oplysninger vi, Ultimate Sports Service og BetterNow WorldWide har registreret om dig. Hvis du ønsker at modtage en kopi af disse oplysninger, skal du skrive til os på support@youruncopenhagen.dk

Cookies

Ud over de oplysninger, som du selv indtaster i forbindelse med køb, tilmelding til nyhedsbrev og andre tjenester, anvender youruncopenhagen.dk cookies. Cookies er digitale informationspakker, som hjemmesiden lagrer på din harddisk. Den anvendte cookie identificerer ikke den enkelte bruger, men derimod brugerens terminaludstyr, f.eks. pc, mobiltelefon etc. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Cookies anvendes for at forbedre hjemmesidens service ved at huske dine tidligere valg samt at levere en glidende overgang mellem youruncopenhagen.dk, Ultimate Sports Service og BetterNow WorldWide. Brugen af cookies forringer ikke din sikkerhed ved at bruge hjemmesiden. Hvis du ikke ønsker, at youruncopenhagen.dk identificerer din pc, mobil etc. ved hjælp af cookies, kan du slette og blokere cookies i din browser.

For hvert besøg på hjemmesiden registrerer youruncopenhagen.dk din type af browser, styresystemet, værten (host) og webadresser på de sider, der ønskes adgang til. Disse data bliver brugt i et samlet og anonymt skema for statistisk analyse om den generelle brug af vores hjemmeside.

Kontakt, ændring og opdatering af privatlivspolitikken

Youruncopenhagen.dk forpligter sig til løbende at opfylde lovgivningens krav til beskyttelse af privatlivets fred. Vi forbeholder os ret til ensidigt at ændre nærværende fortrolighedspolitik. Der er derfor brugerne af hjemmesidens eget ansvar at tjekke, om der er nogen ændringer.


Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores datapolitik, eller til hvordan vi bruger dine personoplysninger, kan du kontakte os på support@youruncopenhagen.dk.